Foreningen Thøgers Stengærde arbejder med et tredelt formål:
- Hjælp til socialt udsatte
Vi hjælper familier og personer, der står i en svær livssituation, ved at tilbyde ro og naturnære rammer, hvor man kan finde plads til fordybelse, eftertanke og fællesskab. - Natur og biodiversitet
Vi understøtter biologiske undersøgelser og naturoplevelser ved at stille vores områder til rådighed for studier af flora og fauna, i skov, hede, eng, sø og fjordmiljøer.
- Bevarelse af gamle håndværk
Vi skaber rammerne for at udøve og bevare traditionelle håndværk som tækkeri, gammeldags tømmerteknikker og støberi – håndværk med rødder i vores kulturhistorie.
Vi har base i Danmark, men vores aktiviteter og lokationer spænder bredt – fra Vestjylland ved Tipperne til de dybe svenske skove ved Kårahult, Eriksmåla.
Kontakt os for samarbejde omkring projekter og ophold. Vi gør dog opmærksom på at vi ikke støtter med økonomiske bidrag.


